DEN ØKONOMISKE UDVIKLING SIDEN 1979
Nationalregnskabsstatistikkens styrke ligger i de mange muligheder for at foretage analyser af den langsigtede økonomiske udvikling. Desuden giver anvendelsen af de internationalt vedtagne retningslinjer mulighed for at sammenligne økonomien i Grønland med andre lande.
Væksten
Ved hjemmestyrets indførelse i 1979 var BNP på 2.213 mio. kr., mens det i 2007 var vokset til 10.924 mio. kr. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på knap 6 pct. En del af denne udvikling skyldes stigning i priserne (inflation), og for at tage højde herfor beregnes BNP i faste priser. Hermed renses udviklingen for stigningen i priserne, og tilbage er et udtryk for den mængdemæssige udvikling i produktionen.
BNP i faste priser er i 2007 opgjort til 3.486 mio. kr., således at den gennemsnitlige årlige vækst i faste priser siden 1979 har været 1,6 pct.
Befolkningen er også vokset gennem perioden. BNP i faste priser pr. indbygger er vokset med ca. 1 pct. i gennemsnit i perioden siden 1979. Udviklingen har resulteret i en generel stigning i velstand og levefod i samfundet. Spørgsmålet om, hvordan denne velstand er blevet fordelt mellem grupper i befolkningen, kan nationalregnskabet ikke sige noget om. Her henvises til gennemgangen af indkomstfordelingen.
I de rigere vestlige lande ligger væksten pr. indbygger typisk på 2-3 pct. om året, hvilket indebærer en fordobling velstanden på cirka 30 år. Blandt de lande med højst vækst ligger Kina med 8 pct. om året. I mange afrikanske lande overstiger tilvæksten i befolkningen den økonomiske vækst, hvilket betyder at disse lande bliver fattigere år for år.
Konjunkturerne
Den økonomiske udvikling har ikke været jævn. Der har været perioder med højere vækstrater - højkonjunkturer - hvor væksten har ligget på over 2 pct. Sådanne perioder fører til stigende beskæftigelse og fald i arbejdsløsheden. Perioder med lavere vækstrater på under 2 pct. benævnes lavkonjunkturer, og her vil beskæftigelsen falde og arbejdsløsheden stige. Figur 1 giver et billede af konjunkturforløbet siden 1979. Særlig årene 1985-1989 fremstår som en periode med meget høje vækstrater, først og fremmest i forbindelse med gunstige muligheder inden for fiskeri og fangst. Denne højkonjunktur stoppede brat i 1990, og økonomien oplevede fire på hinanden følgende år med et meget kraftigt økonomisk tilbageslag og ligefrem negative vækstrater og dermed faldende produktion. Det havde baggrund i krise indenfor fiskeriet, samtidig med at finanspolitikken blev strammet. Der blev bl.a. i en periode blev indført stop for offentlige investeringer. Efter en længere periode med forholdsvis gunstige konjunkturer i slutningen af 1990’erne, løb økonomien atter ind i en lavkonjunktur i 2002, først og fremmest på grund af stagnation i fiskerierhvervet. I 2004 synes udviklingen igen at være vendt med en pæn vækstrate i BNP. Det skyldes bl.a. udviklingen i den private sektors dispositioner i forbindelse med forbrug og investeringer.
Udsvingene i BNP-vækstraterne er noget større end i fx Danmark. Det hænger bl.a. sammen med den store afhængighed i Grønland af fiskerierhvervet.
Figur 1
Årlig BNP vækstrate i faste priser
Kilde: Grønlands Statistik
Den funktionelle indkomstfordeling
Den funktionelle indkomstfordeling belyser, hvordan BFI fordeler sig på løn til ansatte og overskud til ejere af virksomheder. Det er til forskel fra den personlige indkomstfordeling, der belyser fordelingen af alle typer af indkomster, fordelt på personer/husholdninger. Aflønning af ansatte udgjorde 8.752 mio. kr. i 2007, svarende til cirka 80 pct. af BFI - også betegnet lønkvoten. Det er en meget høj andel set i internationalt perspektiv. I Danmark udgjorde lønkvoten 63 pct. i 2007. En del af forklaringen på det høje niveau er, at sektoren offentlig forvaltning og service kræver megen arbejdskraft og er løntung. Det spiller en væsentlig større rolle end i mange andre lande, hvor private løser en lang række opgaver. Hertil kommer betydningen af det lille befolkningsgrundlag, der er spredt på et meget stort areal. Det medfører, at mange opgaver må løses uden mulighed for at høste stordriftsfordele i produktionen. Lønkvoten var stigende frem til starten af 1990'erne, hvor den toppede på et niveau omkring 90 pct. Stigningen havde baggrund i en reallønsfremgang samt en stigende beskæftigelse i denne periode. Siden 1993 er kvoten reduceret og har i en række år ligget stabilt omkring 80 pct.
Figur 2
Aflønning af ansatte i pct. af BFI
Kilde: Grønlands Statistik
Statens samlede udgifter i Grønland
I Lov om Grønlands Hjemmestyre af 29. november 1978 findes en liste over de sagområder, som kan overgå til hjemmestyrets lovgivende og administrative myndighed. Siden indførelse af hjemmestyre den 1. maj 1979 er der foretaget en gradvis overførsel af kompetencer og dermed ansvar fra de danske politiske myndigheder til de grønlandske politiske myndigheder.
På kort sigt har Grønland ikke selv været i stand til at finansiere de nye sagsområder. I takt med at Grønlands Hjemmestyre har hjemtaget yderligere sagsområder, gives der af den danske stat et årligt tilskud til driften. Disse tilskud kaldes under ét for bloktilskuddet. Der er endnu en række sagsområder, som den danske stat varetager. Det betyder at staten, ud over bloktilskuddet, finansierer en række sagsområder og opgaver i Grønland, fx politi, retsvæsen og kriminalforsorg.
I 2007 udgjorde den danske stats udgifter i Grønland 3.866 mia. kr., hvilket svarer til 26,3 pct. af disponibel BNI. Ved hjemmestyrets indførsel udgjorde andelen godt 40 pct. Andelen er gradvist blevet reduceret, hvilket svarer til, at Grønlands økonomi er blevet mindre afhængig af tilskuddet. Reduktionen hænger først og fremmest sammen med, at Grønlands egenproduktion er vokset hurtigere end bloktilskuddet i perioden.
Figur 3
Statens udgifter i pct. af disponibel BNI
Kilde: Grønlands Statistik
Den offentlige økonomi
Den offentlige sektor spiller en stor rolle i økonomien.
Offentlig forvaltning og service producerer ydelser til kollektivt forbrug. Det vil sige ydelser, der stilles gratis, eller så godt som gratis, til rådighed for befolkningen. Det drejer sig fx om undervisning, sundhed og pleje for børn og ældre. Hertil kommer administrative ydelser i hjemmestyret og kommunerne. Udgifterne til fremstilling af det offentlige konsum androg 5.941 mio. kr. i 2007, svarende til cirka 54 pct. af BNP. I internationalt perspektiv er det en meget høj andel. I Danmark, hvor offentlig forvaltning og service i forvejen vejer tungt i samfundsøkonomien, udgør andelen kun cirka 25 pct. Som i mange andre lande er der over tid en vis tendens til vækst i det offentliges andel af økonomien. Det gælder også i Grønland. Se Figur 4.
Figur 4
Kollektivt konsum i pct. af BNP
Kilde: Grønlands Statistik
Normalt vil et stort offentligt forbrug medføre et højt skattetryk, der bl.a. kan måles som de samlede skatter og afgifter i forhold til landets disponible BNI - kaldet det modificerede skattetryk, som i 2007 var på 24 pct.
I Danmark var det modificerede skattetryk knapt 28 pct. i 2007.
Når der i Grønland kan opretholdes et relativt lavt skattetryk samtidigt med en meget stor offentlig økonomi, skyldes det først og fremmest bloktilskuddet.
Figur 5
Skatter og afgifter i pct. af disponibel BNI
Kilde: Grønlands Statistik
Den offentlig sektor omfatter foruden offentlig forvaltning og service også de offentlige selskaber, det vil sige selskaber, der opererer på markedsmæssige vilkår, og som ejes og/eller kontrolleres af det offentlige. Som eksempler på sådanne selskaber kan nævnes Royal Greenland A/S og Great Greenland A/S. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en samlet statistisk opgørelse over den offentlige sektor. I Oversigt 5.3 findes en række nøgletal for de offentlige selskabers økonomi. Forsigtigt skønnet udgør den offentlige sektors økonomi cirka 70 pct. af BNP.